Inden jeg stiftede Let’s Talk, var jeg med til at bygge We.Care op fra koncept til virkelighed: En virksomhed, der i dag tilbyder digital terapi til tusindvis af mennesker. Som chefpsykolog og senere CPO var jeg med hele vejen – fra første lancering til et team på 95+ psykologer, der hjalp over 500 nye klienter om måneden, og ansvar for produktlancering af netflix versionen af terapi. Og hele vejen igennem arbejdede jeg samtidig som klinisk psykolog – det gør jeg stadig.
Jeg brænder for at gøre terapi lettilgængeligt og meningsfuldt – og dét mål lykkedes. Men på vejen mødte jeg også alt det, der kan følge med: tvivl, imposter-syndrom, stress, søvnproblemer og bekymringer om at få karriere og småbørnsliv til at hænge sammen.
Måske du kender noget af det?
Jeg taler om det, fordi jeg selv har måttet lære at tage ejerskab for det, der virkelig betyder noget. Ikke bare for at nå et mål – men for at passe på mig selv undervejs.