Det er torsdag i den første uge efter sommerferien. Nogen kan ikke finde deres sko. Du har sagt “kom nu” tre gange, og du kan høre på din egen stemme, at der ikke er meget tilbage. I bilen tænker du: Skal det virkelig være så hårdt? Har jeg ikke lige været på ferie?
Jo, det har du, og det er stadig hårdt.
Jeg vil gerne sige noget om, hvorfor den første uge efter sommerferien er så hård - og hvad man rent faktisk kan gøre ved det i morgen tidlig.
Det er en omstilling, ikke en opstart
Der er en grund til, at den her uge tager hårdere fat, end vi regner med. Et helt følelsesregister skal igennem systemet på ganske få dage: savnet efter ferien, irritationen over rutinerne, trætheden der kommer bag på os, og glæden ved at være tilbage - alt sammen på én gang. Hos dig og hos børnene samtidig. Men børnene har ikke ord for det, så det kommer ud som nedsmeltninger ved aftensmaden.
Oveni ser ferieforskningen ud til at vise noget, de fleste af os mærker fysisk og mentalt: den restitution, vi henter på tre ugers ferie, er væk igen efter få uger tilbage på arbejde. Ferien er ikke en opsparing. Den er en pause.
Så nej. Du er ikke svag, fordi du er træt lige nu, og du er på ingen måde alene: 62 % af danske småbørnsforældre siger, de føler sig stressede over både at skulle være en god medarbejder og en god forælder. Det er ikke en lille gruppe, der ikke kan finde ud af det. Det er flertallet.
Det, jeg som regel arbejder med først
Når nogen sætter sig i stolen over for mig, fordi hverdagen ikke hænger sammen, går vi sjældent direkte til kalenderen. Vi begynder et andet sted: ved det, der er blevet væk.
For værdierne er som regel det første, der ryger, når presset stiger. Ikke fordi vi vælger dem fra, men fordi der ikke er plads til dem i det, jeg kalder “familievirksomheden” - hverdagen med to fuldtidskarrierer, indkøb, sociale kalendere for små og store, og aftenrutiner. Og vi opdager det ikke, fordi vi har travlt med at få det hele til at gå op.
Spørgsmålet, jeg stiller, lyder: Hvad er det egentlig, du savner? Ikke hvad du burde savne. Hvad du faktisk savner.
Svaret er tit et par ord, der ikke har været luftet i årevis. Spontanitet. Rejser. Tid alene med sin partner. Og når vi begynder at lave konkrete planer for at få dem tilbage - ikke som belønning, når alt andet er overstået, men som noget der skal prioriteres - sker der ofte det, folk bliver mest overraskede over: det bliver også lettere at rumme børnenes nedsmeltninger.
Det går ikke i en lige linje. Det går op og ned. Men tendenslinjen kan pege opad.
Fem ting, du kan gøre i den første uge efter sommerferien
Det, der får sådan et forløb til at lykkes, er sjældent disciplin. Det er “blød omsorg”: målet er ikke at løbe halvmaraton. Målet er det, der faktisk kan lade sig gøre, når man i forvejen er presset.
- Sig følelsen højt - også den grimme. “Jeg er faktisk træt, jaloux på naboen og frustreret lige nu.” Både til dig selv og til din partner. Det, vi holder ud i strakt arm, bliver ikke mindre af at blive holdt på afstand.
- Beslut på forhånd, hvad der ikke skal lykkes. Vælg tre ting fra, inden ugen går i gang. Det ekstra møde. Et ryddeligt entré. Hjemmelavet mad alle dage. Det er nemmere at give slip på forhånd end at få oplevelsen af, at man fejler undervejs.
- Læg én ting ind, der er din. En gåtur efter aftensmaden. En træning. En time søndag formiddag med en podcast. Skriv den i kalenderen som en aftale - for det er det, den er.
- Sov, før du optimerer. Søvn er den billigste behandling, der findes, og alt andet virker dårligere uden. Gå i seng en halv time før, du plejer.
- Skriv tre ord ned. Hvad er vigtigt for dig - ikke for dit CV, ikke for familien, men for dig? Og hvornår gjorde du sidst noget, der lå i tråd med de værdier? Det er dér, arbejdet begynder.
Og hvis du læser listen og tænker “det kan jeg ikke overskue”: så tag punkt et. Bare punkt et.
Til sidst: selvmedfølelse er ikke egoisme
Og så det, der binder det sammen. Vi ved fra forskningen, at mennesker med højere grad af selvmedfølelse (eng: self-compassion) har markant færre symptomer på stress, angst og depression. Ikke fordi de er blevet dygtigere til at klare mere, men fordi de holder op med at bruge energi på at bebrejde sig selv.
Hvis jeg kunne dele én ting ud i denne uge, var det en vitaminpille med et kæmpe skud selvmedfølelse. Til alle forældre, hver dag den første uge.
For det, jeg oftest ser i min stol, er, at vi slår os selv i hovedet, når det går “galt” - og at vi bruger den energi, vi kunne have brugt på eftermiddagen. Det er ikke egoisme at prioritere sig selv. Det er som regel præcis det, der giver overskuddet til børnene tilbage.
Kæmper du med at få hverdagen til at hænge sammen? Så lad os tage en snak. Book en samtale her.
Jeg har skrevet en kronik i Berlingske torsdag den 13. august 2026 om, hvorfor august er blevet et strukturelt problem, som vi behandler som et personligt. Læs kronikken her (bag betalingsvæg).
Eksemplerne i teksten er generelle og baseret på de erfaringer, jeg har gjort mig gennem årene i min praksis og som tidligere chefpsykolog og CPO. De handler ikke om bestemte personer.