Når alt bare er i minus – til dig der er så overvældet, at du ikke kan se, hvordan det nogensinde skal ændre sig

Du ved godt, at du har et godt liv.

Det ved du (rigtig godt). Og alligevel sidder du der – måske efter børnene er puttet, måske på vej hjem i bilen – og kan mærke, at noget bare ikke stemmer. At du kører på tomgang. At du giver og giver og giver, og at der ikke er særlig meget tilbage til dig selv, når dagen er slut.

Og det er ikke, fordi du ikke elsker dit arbejde. Eller dine børn. Eller dit liv.

Det er, fordi du bærer rigtig meget.

Det er ikke dig, der fejler systemet – det er systemet, der er for tungt

Jeg møder mange kvinder i min klinik, som er kommet tilbage på arbejdet efter barsel. De er ambitiøse, kærlige, nærværende og skarpe. Og de er slidte på en måde, som er svær at sætte ord på.

For det er ikke bare træthed. Det er en oplevelse af hele tiden at være i minus.

Du skal hentes i daginstitution – check. Du skal lave aftensmad – check. Du skal møde op på arbejdet og være skarp – check. Du skal træne, fordi du ved, at din krop har brug for det. Du skal svare din veninde, som har det svært. Du skal være til stede i dit parforhold, selvom du inderst inde har allermest lyst til bare at sidde i ro og stilhed i ti minutter.

Vi lever i et samfund, hvor modellen er, at begge parter kører karriere, og det er en frihed (og det er det!). Men friheden kommer med en pris, som ingen rigtig taler højt om: Forventningerne til hvad du skal nå på en dag er blevet meget, meget højere – uden at der er kommet mere tid.

Og det efterlader mange kvinder med en stille, vedholdende fornemmelse af at: Jeg slår ikke til.

Dårlig samvittighed i alle retninger

Det er måske det, der gør det ekstra tungt. Ikke bare at du er træt – men at du også har dårlig samvittighed over at være træt.

Dårlig samvittighed over at du ikke er nærværende nok derhjemme. Dårlig samvittighed over at du ikke præsterer nok på arbejdet. Dårlig samvittighed over at du ikke har ringet til din veninde. Dårlig samvittighed over at du ikke træner. Dårlig samvittighed over at du har dårlig samvittighed, når dit liv jo egentlig er godt.

Det er en meget ensom oplevelse. Fordi det ser fint ud udefra. Og fordi det føles forkert at klage, når du ved, at du er privilegeret.

Men det er ikke forkert at have det svært – selvom dit liv også rummer mange gode ting.

Hvad gør man, når man ikke kan se, hvordan det skal ændre sig?

Det korte svar er: Man starter ikke med at finde løsninger.

Jeg ved det godt – det føles modintuitivt. Men når alt er i minus, og du er i overvældelsens røde zone, er det ikke det rigtige tidspunkt at lave en ny og bedre struktur for din dag. Ikke endnu.

Det første skridt handler om at stoppe op og faktisk mærke, hvad der foregår i dig. Ikke analysere det. Ikke finde ud af, hvem der har skylden (ingen har skylden – det er et system, der er skruet forkert sammen). Men bare anerkende: Det her er tungt. Og det er okay, at det er tungt.

For mange kvinder jeg møder, er det i sig selv en lettelse. At få lov til at sige højt: Jeg har det faktisk ikke godt. Og få svar: Det er ikke mærkeligt. Det giver rigtig god mening.

Derfra kan vi begynde at kigge på, hvad der faktisk sker – og hvad der kan se anderledes ud.

Du behøver ikke have alle svarene nu

Hvis du sidder med en fornemmelse af, at du ikke kan se lyset for enden af tunnelen, er du ikke alene. Og det betyder ikke, at der ikke er lys.

Det betyder bare, at du måske har brug for nogen til at gå med dig hen til det.

Hvis du er klar til at tage det første skridt, er du mere end velkommen til at booke en samtale med mig her. Vi behøver ikke løse det hele på én gang. Vi starter med dig, der hvor du er.